Kære brugere!
På vores blog "Forældre for ungdomshuset" har vi fornemmet et meget stærkt behov hos folk, for at ytre sig negativt om de unge i ungdomshuset og deres miljø, samt hele situationen omkring rydningen af ungdomshuset. Det var IKKE bloggens oprindelige hovedformål.
For at imødegå behovet for at ytre frustration, had og harme over de unge, har vi lavet dette forum, for at vi selv kan komme videre og mere konstruktivt i diskussionen på bloggen "Forældre for ungdomshuset". Jeg vil bede alle om at respektere vores ønske og fortsætte diskussionerne for eller mod ungdomshuset HER på denne blog.
For at skrive indlæg, trykker du på "sign in" øverst i højre hjørne.
Du skriver
Username: ungeren@ofir.dk
Password: ungdom
Du kan også bruge det samme som gælder bloggen "Forældre for Ungdomshuset":
Username:ffungeren@yahoo.dk
Password: bliver
På forhånd tak.
Mvh Idun

Sunday, November 12, 2006

Hypotese 2


Lad os nu se helt hypotetisk på det hele.
Vi forestiller os at I rent faktisk respekterer, at de unge har brugsretten til huset, så længe der er over tusinde brugere af huset og der iøvrigt ikke sker noget ulovligt i eller ud fra huset.
Vi forestiller os, at I synes det er vores alles ansvar og derfor kommunens ansvar, at støtte de unge subsistensløse i samfundet, ligesom kommunen støtter ældre, kunstnere, børn, enlige mødre, hjemløse, psykisk syge og folk der ikke føler sig tilpasset i samfundet. At det er kommunen, der hjælper os med at holde kulturen levende, ved at støtte billedkunst, teater, biblioteker, spillesteder, medborgerhuse, bridgeklubber, seniorklubber, fritidsklubber, musikskoler, etc.

Lad os nu forestille os, at på det grundlag, kan kommunen ikke bare sælge det hus, de har lovet væk, uden at spørge de unge eller den store gruppe af brugere og sympatisører af huset.
Lad os nu sige, det var en stor fejl af politikerne at sælge huset, da der er rigtig mange som synes ungdomshuset er et godt sted og bevaringsværdig.

Lad os nu sige, helt hypotetisk, at de unge ikke skal behøve at leve med de voksnes evindelige skiftende regeringer, juridiske krumspring, grådighed og løftebrud, men at de ved, de er i trygge hænder og har en ramme, hvor de kan udfolde deres kultur og ideer som i en slags eksperimenterende rugekasse. Og i de trygge rammer ville de ikke have behov for at føle sig truede og dermed ville de ikke agere voldeligt udadtil.
I de trygge rammer kommer deres gode sider frem, de får mere overskud til at tænke på naboer og holde huset åbent for flere samfundsgrupper.

Lad os nu sige at kommunen sendte sociologer som observatører, så de kunne lave rapporter om hvor godt det egentlig fungerede i ungdomshuset og hvor gode de unge var til at samarbejde og selv tage initiativer og ansvar.
Sociologerne skulle end videre lave undersøgelser om hvor godt det var gået tidligere brugere af ungdomshuset og hvor meget og i hvilken grad de bidrager til samfundet i forhold til andre samfundsgrupper....
Resultaterne ville blive offentliggjort og alle ville se at det var et godt og bevaringsværdig sted.

Ydermere forestiller vi os, at I forstår, at Faderhuset ikke har ret til at nedrive bygningen og spekulere i ejendommen, da
Jagtvej 69 er en historisk bygning, der fortæller om arbejderklassen på Nørrebro og om en alternativ ungdomskultur gennem 24 år.
Faderhuset har aldrig haft tilknytning til huset og ville befinde sig meget bedre i et hus der var i bedre stand.

Forestil jer at de unge dybest set hader vold og har det rigtig skidt med at skulle forsvare huset militant. At deres største ønske var at få lov til at slippe at slos med politiet, kommunen og Faderhuset og have lov til at være i fred,- i pagt med det løfte der engang blev givet af overborgmester Egon Weidekamp.

No comments: