Kære brugere!
På vores blog "Forældre for ungdomshuset" har vi fornemmet et meget stærkt behov hos folk, for at ytre sig negativt om de unge i ungdomshuset og deres miljø, samt hele situationen omkring rydningen af ungdomshuset. Det var IKKE bloggens oprindelige hovedformål.
For at imødegå behovet for at ytre frustration, had og harme over de unge, har vi lavet dette forum, for at vi selv kan komme videre og mere konstruktivt i diskussionen på bloggen "Forældre for ungdomshuset". Jeg vil bede alle om at respektere vores ønske og fortsætte diskussionerne for eller mod ungdomshuset HER på denne blog.
For at skrive indlæg, trykker du på "sign in" øverst i højre hjørne.
Du skriver
Username: ungeren@ofir.dk
Password: ungdom
Du kan også bruge det samme som gælder bloggen "Forældre for Ungdomshuset":
Username:ffungeren@yahoo.dk
Password: bliver
På forhånd tak.
Mvh Idun
På vores blog "Forældre for ungdomshuset" har vi fornemmet et meget stærkt behov hos folk, for at ytre sig negativt om de unge i ungdomshuset og deres miljø, samt hele situationen omkring rydningen af ungdomshuset. Det var IKKE bloggens oprindelige hovedformål.
For at imødegå behovet for at ytre frustration, had og harme over de unge, har vi lavet dette forum, for at vi selv kan komme videre og mere konstruktivt i diskussionen på bloggen "Forældre for ungdomshuset". Jeg vil bede alle om at respektere vores ønske og fortsætte diskussionerne for eller mod ungdomshuset HER på denne blog.
For at skrive indlæg, trykker du på "sign in" øverst i højre hjørne.
Du skriver
Username: ungeren@ofir.dk
Password: ungdom
Du kan også bruge det samme som gælder bloggen "Forældre for Ungdomshuset":
Username:ffungeren@yahoo.dk
Password: bliver
På forhånd tak.
Mvh Idun
Sunday, November 12, 2006
En dialog med Faderhuset en umulighed?
Alle siger det er umuligt at have en fornuftig dialog med Faderhuset.
Jeg synes ligevel det ville være interessant at finde ud af hvad deres afslag om salg af ungdomshuset reelt bunder i.
Hvis man remser op alle ulemper ved ikke at sælge huset, kan jeg ikke se hvilke argumenter de kan retfærdiggøre overfor sig selv.
Det må da være i deres interesse at komme af med huset og problemet, som har ligget over dem i flere år. Udsigterne til at de bliver fri for problemer, selv om de skulle vinde ungdomshuset, er usandsynlige.
For samfundet vil det koste enorme summer i politibeskyttelse, selve rydningen og følgene deraf, reparationer efter hærværk, overvågning af demonstrationer, retssager, etc. Da Faderhuset er de eneste der står med magten til at løse denne situation, vil Faderhuset ikke møde meget godwill i samfundet ved at bebyrde det økonomisk. Dertil kommer det økonomiske tab Faderhuset vil få, ved at fastlåse denne situation. Oveni kommer de menneskelige ressourcer, der skal bruges på at reparere skader efter uttallige hærværksaktioner, måske også energien man bruger på at tænke "hvornår sker det igen?"
At renovere huset indvendig og udvendig, for at gøre det "præsentabelt", vil kræve mange penge, da man kan sige, huset er blevet brugt godt gennem årene. Håndværkerne vil få store problemer med at udføre deres arbejde, da der sandsynligvis vil være uttallige blokader og sabotage.
Faderhuset vil gerne ødelægge et miljø, de mener er af det onde, men sandsynligheden for at disse "fandens yngel" vil fortsætte et andet sted, er meget stor. Vreden mod Faderhuset vil eskalere og deres telefoner, mailadresser og gudstjenester vil blive flittigt besøgt.
Faderhuset har ingen folkelig opbakning, ej hellere fra politikere. Selv Hanne Bech Hansen ville synes det mest fornuftige var, at de solgte huset. Det må vel være i Faderhusets interesse at hverve mange nye medlemmer og blive en stor og folkelig organisation?
Faderhuset kunne vælge at sælge til nogen andre end fonden, for at undgå at huset tilfalder brugerne. Men der findes ikke nogen der vil stikke hånden ned i vepsereden og købe huset. Så Faderhuset hænger på den.
Ved en rydning, vil huset sandsynligvis falde i værdi pga store ødelæggelser, så den pris Faderhuset bliver tilbudt for huset nu, står ikke ved magt efter en rydning.
Faderhuset kører en principsag om at ret skal være ret og loven er lig for alle.
Men kærnen af problemet er, at de selv på en ret ufin måde tiltuskede sig huset, efter at kommunen havde givet afslag på at sælge huset til Faderhuset. De sørgede bare for at lave et selskab, HUMAN a/s og på den måde overdrage aktierne og ejendomsretten til Faderhuset. Hvordan kan man stille sig til dommer over ret og uret og regne med at have sympatien på sin side, når man laver sådan et nummer?
Hvad jeg har læst mig til på nettet, er Faderhusets økonomi ikke for god.
De har en del "hjælpeprojekter" ude i verden. Hvis de virkelig ville gøre noget godt, burde de slippe ungdomshussagen og bruge deres ressourcer bedre. Desuden ved jeg, de slider med interne stridigheder. Flere medlemmer har forladt menigheden i løbet af de sidste år. Disse medlemmer kan berette om ubehagelige oplevelser og har skrevet indlæg i aviser og på nettet om det.
Hvis deres udgangspunkt for at bekæmpe ondskaben tog ugangspunkt i Ungdomshusets banner, hvor der stod følgende: "Til salg inklusive 500 stenkastende voldspsykopater fra helvede", så vil jeg sige at de nok har svært ved at forstå sarkastisk humor. Ikke fordi de unge ikke smider med sten, men ligefrem at tage det helt bogstavelig, at tro de unge er voldspsykopater og ovenikøbet har den store selvindsigt at betegne sig selv som det, det er patetisk. Hvis de virkelig skulle bekæmpe ondskaben, så findes der steder og miljøer, der er ondere end ungdomshuset og dets brugere.
Gad vide om Faderhuset er klar over hvad slags fantastiske aktiviteter der foregår i huset og hvor søde, humane og gode folk egentlig er. Eller om de er klar over hvor mange der er i virkeligheden er tilknyttet huset? Jeg ville mene at Ungerens brugerflade ligger på omkring de tusinde. Ungdomshuset har jo også venner i mange lande, der er bekymrede for denne situation.
Det kan jo være at det hele bunder i en hævn fra den gang medlemmer af Faderhuset blev smidt ud af ungdomshuset. Det foregik ikke ligefrem fredeligt, og jeg kan forestille mig at der må ligge et stærkt og inderlig ønske om at hævne sig. Men prisen for den hævn er altfor stor i forhold til udbyttet af hævnen. Desuden er det ikke sikkert de hævner sig på de samme mennesker som var med til at give dem tærsk dengang. Brugerne af ungeren er forskellige fra år til år.
Jeg gad vide om Ruth Evensen synes det er i orden at udsætte 13-15 årige for den vold som politiet kommer til at udøve ved en rydning? Tåregas, knippelslag og arrestationer? Ja, for så unge mennesker kommer der altså også i ungdomshuset. Og det er ikke sikkert de yngste holder sig væk, selv om forældrene sidder der hjemme og vrider deres hænder i afmagt og fortvivlelse. Man skal ikke undervurdere ungdommens saft og kraft.
Det eneste Faderhuset opnår ved ikke at sælge huset, er at eskalere volden, hadet og vreden. At kristendommen viser sit voldelige ansigt, kender vi fra dens historie. Man kunne forledes til at tro at kristne mennesker i dagens Danmark havde rykket sig lidt, rent åndeligt, men nidkærheden hænger stadigvæk ved og viser sit grimme ansigt.
Jeg kunne godt tænke mig at Faderhusets medlemmer og Ruth Evensens familie blev konstant konfronteret med alle disse argumenter både fra forskellige interessegrupper, politikerne og pressen.
Jeg, personligt, tror ikke på en agressiv eller truende dialog, men simpelthen en nøgtern fremstilling af de kolde facts. Det vigtigste for Faderhuset må vel være, at styrke deres organisation, hvilket jeg ikke kan se er muligt i denne situation de har sat sig i. Jeg ville snarere sige, det er deres endeligt. Ruth Evensen sejler skuden på grund.
At være stærk i troen og holde på sine principper, står ikke altid i forhold til hvor meget man skal kæmpe og hvad man i sidste ende får ud af det. For ikke engang respekten står tilbage hvis man har tabt alt.
Faderhuset er oppe mod en Goliath, de ikke kan besejre.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment