Stormøde i salen i ungeren.
Dansk storsindethed lenge leve!
Hvis man skal tale om særbehandling, så ser vi fænomenet mange andre steder i vores samfund, med samfundsgrupper, firmaer, privatpersoner, etc.
Forskellen er, at disse grupper ofte har kapital nok til at snige sig udenom lovgivningen, hyre dygtige advokater og finde juridiske smuthuller. Helt lovligt. Det har faderhuset også benyttet sig af.
Store personligheder og politikere får også særbehandling. I et så kompliseret samfund som vores, er særbehandling måske også noget som er en nødvendighed for at noget sært og anderledes kan opstå. Og dybest set har vi råd til det som samfund. Mange kunstnere får særbehandling, eller rockstjerner og fodboldstjerner, direktører....
At en subsistensløs gruppe unge mennesker får særbehandling, eller for den sags skyld direktøren for BILKA, kan jeg ikke tage så tungt. Jeg har stadig mit hus, min bil, mit sommerhus, min ferie til Mallorca, mine cafelattecafebesøg...Der går ikke nogle skår af mig fordi nogen samfundsgrupper får særbehandling. Især ikke en gruppe som i forvejen ingen penge har. Brugerne af ungdomshuset må også godt få særbehandling. Især fordi jeg ved, at deres ønske dybest set er ret ydmygt i forhold til andre i samfundet der får særbehandling.
De unge ønsker et hus, som de selv kan drive, på deres egne præmisser. Brugerne af ungdomshuset er os alle sammen, dem der har lyst, og derfor er det et kommunalt ansvar. Kommunen er os alle. Det er dine og mine børn og børns børn som finder ind til ungdomshuset, ikke en privat sekt, organisation eller privatperson. Ungdomshuset er dig og mig og alle.
Andre unge får ungdomsklubber og fritidscentre, som koster kommunen mange flere penge end ungdomshuset gør i drift. Og der er kun et af slagsen i Danmark, kun et ungeren. I andre storbyer er det op til flere...Berlin f.eks
Teatre får støtte, kunstnere og musikere får støtte, sportsklubber får støtte fra kommunen. Kommunen har afsat lokaler til dem. Så hvorfor ikke også til miljøet i ungdomshuset, som alligevel tæller over tusinde brugere, og som er kendt i hele Scandinavien, England og Tyskland, ja hele Europa.
Kommunen GAV ungdomshuset til de unge. Faderhuset købte ungdomshuset og der var en klausul om at de unge kunne blive ved med at bruge huset. Det er ikke hvilket som helst hus Faderhuset har købt, med hvilken som helst "lejer". Det vidste Faderhuset udmærket. Også da de trængte ind i huset den nytårsdag. De VIDSTE at der var en levende kultur i huset, med en gruppe unge, der holdt fast i det løfte de fik af politikerne den gang, at det blev GIVET til de unge. Giv en slikpind til et barn og tag det fra barnet igen. Reaktion? Hyl, skrig og frustration. Barnet kan ikke købe sin egen slikpind, det føler afmagt. I barnets verden findes der ikke løftebrud. I de unges verden hellere ikke. De unge er på grænsen mellem barneverden og voksenverden. De har en masse at lære. Men løftebrud og at løbe fra sit ansvar er ikke en dyd de unge bør lære.
Ungdomshuset er et sted de unge kan lære konstruktive ting. Om at fungere sammen, tage hensyn til hinanden, støtte hinanden i glæde og sorg, lære at tackle interne konflikter. De lærer at formulere sig konstruktivt i en forsamling, de lærer at lytte. De lærer at rydde op efter sig selv og andre, de lærer at organisere og arrangere, de lærer økonomi og håndværk, madlavning, lydoglys teknik, etc. De lærer, at hvis de ikke dukker op til sin tjans, og ikke holder det, de lover, bliver folk sure. Netop fordi hele strukturen bæres af tillid til hinanden, tillid til at folk holder det, de lover. Hvilket ikke sker ude i samfundet! De lærer frem for alt diciplin. For det kræver diciplin at drive et hus uden en overordnet struktur og skrevne regler. Og på idealistisk og non profit basis!
Jeg ved ikke hvor mange andre steder folk kan sidde og diskutere seriøst til et møde i stive 5 timer i træk UDEN tisse eller rygepause. SLÅ DEN!!!! Ikke engang på Christiansborg....Men det gør de unge altså, hver mandag. Jeg har selv været der.
De unge er IKKE bare almindelige lejere, som alle andre almindelige mennesker i samfundet. De er brugere af et hus, de har fået brugsretten til, eller som det blev sagt mindre juridisk: huset blev GIVET til de unge. 24 år er en lang historie for en kultur, og det betyder at samfundet bliver nødt til at tage denne kultur alvorlig. Den er anderledes end andre undergrundskulturer som er baseret på foreningsvirksomheder. Al respekt for det. Men strukturen i ungdomshuset duger bare ikke til det. Der er for mange reglerat tage hensyn til i en forening. Den selvforvaltende struktur i ungeren vil dø af det.
De unge kan IKKE bare købe et hus. Nogen skal jo sættes på lejekontrakten og hvem skulle det være?
De unge flyder ind og ud af miljøet som en stor brusende flod. Nogen er med i et år, nogen i ti, nogen kommer til koncerter en periode af deres liv. Hvem skulle ville sættes på lejekontrakten, når man alligevel måske er ude af miljøet om et år?
Hvorfor ikke betragte ungdomshuset som et socialt eksperiment, et kulturfænomen, en rugekasse for en anden måde at strukturere på, som fungerer utrolig godt! Du vil måske finde det bevaringsværdig som et anderledes, men vigtig bidrag til samfundet. Som et monument, et forsøgscenter, et laboratorie.
Og hvad med kongehuset? Folk i andre lande synes det er et sært fænomen, at vi alle betaler til det. Men selvfølgelig skal vi have kongehuset, selv om jeg personlig synes det er fuldstændig unødvendig. Men jeg accepterer at mange synes det er værdifuldt. Ungdomshuset er også et sært fænomen, men der er mange nok, der støtter op om det og synes det er nødvendigt, som synes det er lige så bevaringsværdig og skal have lige så meget særbehandling som kongehuset. Lidt har også ret. Efter min og mange andres mening er 24 års stædig holden fast ikke så lidt endda!!!
Huset i sig selv, Jagtvej 69, arbejdernes gamle Folkets Hus, bærer præg af dette særegne kulturfænomen, dens historie. DERFOR drejer det sig ikke BARE om et hus.
Husk, der er INGEN i ungdomshuset, der gør det for egen vindings skyld. De knogler røven ud af bukserne for en kultur, et fællesskab som du også kan nyde godt af, hvis du har lyst.
Det er helt absurd at tale om ejendomsret i dette tilfælde. Det er og bliver et særtilfælde og samfundet er fyldt med særtilfæder. Livet er fyldt med særtilfælder.
Faktisk blev Ungdomshuset solgt på den præmis, at kommunen skulle finde et andet hus til de unge...men det er der ingen som taler om.
No comments:
Post a Comment